Tip 1: Kendskab til hinandens verdener

Det kan sagtens lade sig gøre at få det forhold, du ønsker dig!
1/8 tip til det gode parforhold.

Følgende tip er inspireret af Gottman-instituttets mange studier i parforhold.

Parforhold / Af Kristine Nordentoft

 

Det betyder noget at have mennesker i sit liv, som virkelig kender én. Som forstår én, på godt og på ondt. Et livsvidne, kunne man kalde det. Det kræver, at det menneske, man har tæt på sig, virkelig lægger sig i selen for at være nysgerrig.

Her kan I starte:

  • Veksel kritik med nysgerrighed – og spørg ind til din partners verden, med et åbent sind.

  • Bliv ved med at spørge ind, når din partner fortæller om noget han/hun har på hjerte: ”fortæl noget mere…”, ”Er der mere…”

  • Lyt så, som du gerne selv vil lyttes til. Du kan fx spejle det, du har hørt. Det kan få din partner til at føle sig ægte lyttet til.

  • Gør dig umage med at se og acceptere, at din partner er en anden, som giver mening på sin helt egen måde. Hvis der er noget du undrer dig over – kan du bare spørge. 

  • Hav som huskeregel, at selv på et helt langt liv, vil der aldrig være tid nok til at lære alle kroge af din partner at kende. Derfor: Bliv med at kigge på din partner med et nysgerrigt inviterende blik. Læs mere: Prævalidering – alle mennesker giver mening.

  • Glæd dig over forskelligheden. Var I ens, ville I kede jer ihjel. Hvad skulle vi så med den anden?